|
Den 15.5.03
læste vi følgende i Fagbladet Folkeskolen:
DLF Mener
Lejrskoletid
Har
vi råd til lejrskoler, når kommunerne er økonomisk
trængte?
Af Anders
Bondo Christensen
EU har den
ambitiøse målsætning, at vi via
uddannelsessystemet skal skabe
den
stærkeste vidensbaserede økonomi i verden. Det kan jo
være en udmærket
målsætning, og der er ingen tvivl om, at uddannelse
bliver det vigtigste
aktiv i den
internationale konkurrence fremover. Folkeskolen spiller en
helt
central rolle i uddannelsessystemet, og derfor er en god folkeskole
forudsætningen for, at den ambitiøse
målsætning nås. Midt i jagten på
førstepladsen i konkurrenceevne er det imidlertid
nødvendigt at stoppe op
og huske
på, hvorfor vi driver folkeskole i Danmark.
Læser
vi formålsparagraffen, står der faktisk ikke et ord om en
stærk
vidensbaseret økonomi heller ikke efter den seneste
ændring af loven.
Loven
slår derimod fast, at skolen skal give eleverne
forudsætninger, der
kan
medvirke til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Vi
skal
give
eleverne tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling
og handle.
Vi skal formidle dansk kultur og skabe forståelse for andre
kulturer og
for menneskets samspil med naturen. Endvidere har folkeskolen
en central
rolle i forhold til at formidle den demokratiske tradition.
Ja, det er
altså det, der står i formålsparagraffen, og som
nævnt ikke et
ord om en
stærk vidensbaseret økonomi!
Lad mig med
det samme slå fast, at det bestemt ikke betyder, at det er
ligegyldigt, om eleverne tilegner sig faglige kundskaber. Skal man
tage
stilling og
kunne handle, forudsætter det, at man kan noget, og faglige
kundskaber
er på mange måder med til at åbne nye muligheder
for den
enkelte
elevs udvikling. Når vi vurderer folkeskolen og diskuterer
prioriteringerne i folkeskolen, er det imidlertid nødvendigt
at gøre det
ud fra
formålsparagraffen og ikke ud fra en EU-målsætning.
Prioriteringerne skal ses i lyset af, at en række kommuner er
voldsomt
trængt
økonomisk som følge af de meget stramme
budgetmuligheder, de er
pålagt
af regeringen. Tidligere på måneden gav jeg i pressen
udtryk for,
at i den
situation vil en ensidig fokusering på antallet af
undervisningstimer næppe sikre den optimale kvalitet i forhold
til skolens
opgave.
Betyder denne fokusering, at man fjerner mulighederne for et godt
forældresamarbejde, for efteruddannelse til lærerne, for
at kunne tage på
lejrskole,
for et velfungerende skolebibliotek ja bliver
arbejdsforholdene så pressede, at det bliver umuligt at
fastholde det
engagement,
der er så afgørende for kvaliteten i skolen
så mener jeg, at
undervisningstimerne kan være for dyrt betalt.
Danmarks
Lærerforening vil fortsat være forrest i kampen for
mulighederne
for at lave
en god folkeskole overalt i Danmark, men vi bliver også
nødt
til at
forholde os til den konkrete virkelighed på den enkelte skole.
Den danske
folkeskole er ikke en læreanstalt, der har ensidig fokus
på,
hvilke
målbare kundskaber eleverne forlader skolen med. Vi har langt
større ambitioner. Vi ønsker, at skolen skal være
med til at give den
enkelte
elev de bedste muligheder for at leve sit liv i fællesskab med
andre.
Formålsparagraffen fastslår fortsat, at folkeskolen er
skolen for
livet
ikke erhvervslivet, men menneskelivet.
Jeg
håber, at rigtig mange har mulighed for at tage på en god
lejrskole i
denne tid
god tur!
Anders
Bondo Christensen er formand for DLF
|