Rejsemanualen / arkiv: Gymnasieskolen 25.11.04

Gymnasieskolen skriver d.25.11.04 om -

Udviklingsrejser uden kulturmøde

Der er stor forskel på gymnasieelevers udbytte af en udvekslingsrejse, viser ny ph.d.-afhandling. Mens nogle elever tager af sted for at blive gode til sprog og lære den fremmede kultur at kende, handler det for andre udelukkende om at skabe et godt sammenhold i klassen.

Af Tina Rasmussen tina@gl.org

Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

Der er stor forskel på, hvilke forventninger danske gymnasieelever har til udvekslingsrejser, og hvad de får ud af mødet med elever fra andre kulturer.

Det viser en ny ph.d.-afhandling, der er baseret på syv udvekslingsrejser med elever fra hhx, der har været i henholdsvis England, Frankrig, Irland, Skotland og Spanien. Undersøgelsen omfatter ikke almindelige studieture, men udelukkende udvekslingsrejser, hvor en dansk skole har lavet en aftale med en udenlandsk skole. Udvekslingsrejserne er typisk finansieret af eleverne selv og det enkelte gymnasium, eventuelt med støtte fra EU, og varer en eller to uger.

- Eleverne har på forhånd tænkt over, hvad de vil have ud af turen. De tager af sted med deres egen dagsorden, og derfor kan man som lærer opleve, at udbyttet af rejsen bliver minimalt, selvom samarbejdet med den udenlandske skole fungerer fint og man har tilrettelagt et godt program, siger lektor på Grenå Handelsskole, ph.d., Gertrud Tarp, der står bag afhandlingen.

Mens nogle gymnasieelever rejser af sted for at blive så gode til det pågældende lands sprog som muligt og lære den fremmede kultur at kende, handler det for andre elever udelukkende om at skabe et godt sammenhold i klassen.

- Det sociale aspekt betyder meget for mange af eleverne, og en del af dem ser det ligefrem som rejsens primære mål. Det er måske forståeligt, når man tænker på, at eleverne er 17-21 år, men at man har det godt med ens klassekammerater, er jo ikke hovedformålet med en udvekslingsrejse, og derfor opstår der en konflikt mellem det, skolesystemet gerne vil, og det eleverne vil, siger Gertrud Tarp.

At forholdet til klassekammeraterne spiller en stor rolle, begrunder eleverne selv med, at de fortsat skal gå i samme klasse og arbejde sammen, når de kommer hjem, hvorimod de ikke ser de udenlandske elever igen. Samtidig peger de på, at et godt sammenhold i klassen er vigtigt for deres egen udvikling.

Dagsordener i konflikt

Ifølge Gertrud Tarp kommer elevernes forskellige dagsordener ofte i konflikt med hinanden. De elever, der ønsker at blive bedre til det pågældende lands sprog og lære kulturen at kende, bliver hæmmet af de elever, der fokuserer på det sociale aspekt.

- Man skal i hvert fald være en meget stærk elev for at bryde ud af den danske gruppe og være sammen med de udenlandske elever, siger hun.

Ligesom elevernes forventninger er forskellige, varierer det sproglige udbytte af en udvekslingsrejse også meget fra elev til elev. Der er en tydelig sammenhæng mellem forventninger og udbytte, påpeger Gertrud Tarp. De elever, der har besluttet sig for, at udvekslingsrejsen handler om at få et godt sammenhold i klassen, får et yderst begrænset eller slet intet udbytte rent sprogligt.

Udbyttet afhænger dels af, hvor meget den enkelte elev er i kontakt med de udenlandske elever, dels af om eleverne bor privat eller på hotel.

- Indkvarteringsformen har stor betydning for elevernes faglige udbytte. De elever, der vælger at bo privat hos en familie, får ofte et større sprogligt udbytte og et bedre kendskab til det pågældende lands kultur. De elever, der bor på hotel, koncentrerer sig typisk om at skabe et godt sammenhold i klassen. De fokuserer på deres danske klassekammerater i stedet for at blande sig med de udenlandske elever. Måske taler de med et par af de udenlandske elever, hvis de for eksempel mødes på et diskotek om aftenen, men udbyttet er naturligvis på et helt andet niveau end hos de elever, der bor privat og gør en stor indsats for at tilpasse sig familiens vaner og lære den fremmede kultur at kende, siger Gertrud Tarp, der har lavet ph.d.-afhandlingen på Institut for læring på Aalborg Universitet.

Foretrækker hotel

Selvom mange elever godt ved, at de vil få mere ud af rejsen, hvis de bor privat, foretrækker de alligevel at bo på hotel. Omkring hver femte elev vil ikke bo hos en familie, skønner Gertrud Tarp.

- Flere elever siger direkte, at de er turister, når de bor på hotel, og at det ikke giver noget indblik i kulturen. Samtidig ved de godt, at privat indkvartering vil gøre dem stærkere, fordi de bliver i stand til at klare sig selv og håndtere forskellige situationer.

Modviljen mod at bo hos en udenlandsk familie - især hvis der er tale om to uger - betyder, at eleverne på udvekslingsrejser med privat indkvartering ofte kommer fra flere klasser. Desuden kan det være svært at få eleverne med, hvis der ikke er EU-støtte til turen. De vil nemlig ikke betale lige så meget for at bo hos madame et monsieur Leblanc som at bo på Hôtel Les Geraniums.

Undersøgelsen viser endvidere, at eleverne er mere nervøse for at bo hos en fransk eller spansk familie end hos en engelsktalende familie. Eleverne er bange for, at de ikke kan sproget godt nok, fastslår Gertrud Tarp.

Som engelsk- og fransklærer har hun selv været på udvekslingsrejse to gange, og hun ved, hvordan det føles, når man på trods af en veltilrettelagt tur, må stille spørgsmålstegn ved, hvor meget eleverne egentlig har fået ud af rejsen.

Hun håber, at hendes ph.d.-afhandling vil få landets gymnasielærere til at indse, at eleverne er vidt forskellige, og at et godt program ikke er ensbetydende med en vellykket tur med et højt fagligt udbytte.

- Det er vigtigt, at man er opmærksom på elevernes forskellige forventninger, og at man lytter til deres dagsorden under planlægningen. Jeg siger ikke, at eleverne skal bestemme det hele, men man er nødt til at være bevidst om, at de har en dagsorden, der er mere eller mindre rationel, siger Gertrud Tarp, der understreger, at det ikke er nogen løsning at tvinge eleverne til privat indkvartering.

- Eleverne har deres egen dagsorden, der er stærk, men som nogle gange godt kan ændres. En udbytterig tur - set med skolesystemets øjne - kræver, at man tager en grundig snak med eleverne, så de indser, hvad de kan få ud af mødet med en fremmed kultur. Samtidig bør man udstyre eleverne med nogle redskaber, der kan udvikle deres interkulturelle kompetencer, for eksempel kan man hente inspiration fra etnografiske metoder og lade eleverne interviewe nogle af de fremmede mennesker, de møder på turen, siger Gertrud Tarp.

Blad-nr.:21/2004

www.rejsemanualen.dk