|
|
|||||||
Du er hér: startside > arkivoversigt > Gymnasieskolen 3.2.05
|
Gymnasiet glemmer den store verden Unge har brug for globale kompetencer, og derfor skal der gøres meget mere ud af det internationale aspekt i den daglige undervisning i gymnasiet, siger Nina Nørgaard, der er international koordinator på Sankt Annæ Gymnasium og leder af uddannelsesorganisationen IUC-Europe. Af Tina Rasmussen tina@gl.org Den internationale dimension fylder alt for lidt i den danske gymnasieskole. Det mener Nina Nørgaard, der er engelsklærer og international koordinator på Sankt Annæ Gymnasium og leder af den internationale uddannelsesorganisation IUC-Europe. Ganske vist sender de fleste gymnasier i dag deres elever af sted på studieture og udvekslingsrejser, ligesom mange skoler får besøg af udenlandske elever, men når det handler om at integrere det internationale aspekt i den daglige undervisning, er de danske gymnasier ikke nået særlig langt. - Generelt halter den internationale dimension i gymnasiet. I mange andre europæiske lande gør man betydeligt mere ud af den vinkel, siger Nina Nørgaard. - Det er, som om vi lider af en form for selvtilstrækkelighed. Vi lukker os om os selv, men det er farligt, især fordi de unge, som vi uddanner, skal arbejde og agere i en international verden. Selv har hun som leder af IUC-Europe siden 2000 været initiativtager til en lang række kurser, projekter og konferencer, der henvender sig til elever, studerende og lærere, og som alle har haft til formål at sætte fokus på demokrati, kulturforskelle og international forståelse. Netop nu er hun i gang med forberedelserne til projekt Youth 2005, der skal løbe af stablen på Brandbjerg Højskole til august. Her skal 50 unge, ressourcestærke europæere mellem 18 og 30 år mødes til en konference om deltagerdemokrati og medborgerskab. Formålet er at uddanne de unge til »youth ambassadors«. - Vi vil give de unge en viden, så de kan blive frontløbere, der kan tage hjem til deres respektive lande, rejse rundt på skoler og føre debatten om demokrati videre. Vi håber, at vi på den måde kan danne et netværk af unge, der kan vokse sig større og større, forklarer Nina Nørgaard. Som forberedelse inden konferencen skal de unge via nettet blandt andet diskutere, hvordan demokratiet i Europa har det. Hvilke muligheder har man for eksempel som almindelig borger for at komme til orde? Fælles dokument Konferencens diskussioner og workshop skal til sidst munde ud i et fælles dokument, »Citizens Agenda«, som den svenske EU-kommissær Margot Wallström efterfølgende vil tage imod i Bruxelles. Den svenske kommissær vil desuden besøge Brandbjerg Højskole i den uge, konferencen finder sted. IUC-Europe har før gennemført lignende kurser på Brandbjerg Højskole, og tanken er, at nogle enkelte af de tidligere deltagere skal fungere som nøglepersoner og være med til at fastlægge kursusindholdet. Det ligger dog allerede nu fast, at de unge blandt andet skal igennem et intensivt kursus i kommunikation, så de lærer, hvordan man får sine budskaber i medierne. Deltagerne skal nemlig skrive artikler til aviser og magasiner - både mens de er på højskolen, og når de vender hjem - om demokratiets fremtid i Europa. Projektet, der får omkring 400.000 kroner i støtte af Undervisningsministeriet, er Danmarks officielle bidrag i forbindelse med Europarådets store projekt European Year of Citizenship through Education 2005, som netop har til formål at få unge europæere til at diskutere deltagerdemokrati. - Det handler om at vise de unge, at samarbejdet i Europa ikke kun er et samarbejde mellem institutioner og ministre, men også et samarbejde fra borger til borger, siger Nina Nørgaard. Baggrunden for Europarådets satsning skal findes i det faktum, at unge i dag generelt ikke interesserer sig for politik, og at under halvdelen af Europas befolkning stemte, da der i juni 2004 var valg til Europa-Parlamentet. Selv iværksætter Europarådet en lang række aktiviteter og stiller materialer, ressourcer og ekspertise til rådighed, så hvert land kan hente inspiration til de projekter og arrangementer, de vælger at sætte i gang. Ud over den store konference på Brandbjerg Højskole er gymnasier og alle øvrige uddannelsesinstitutioner velkomne til at sætte gang i deres egne projekter. Og Nina Nørgaard håber, at rigtig mange vil få øje på eksistensen af Europarådets projekt. Ikke mindst fordi det faktisk er en oplagt mulighed for den enkelte lærer for at inddrage den internationale vinkel i undervisningen på en overkommelig måde. - Som gymnasielærer har man travlt, især nu i forbindelse med gymnasiereformen, og det kan være svært at have overskud og energi til at sætte sig ind i områder, der ikke kræves af en. Men jeg synes, at diskussionen er utrolig vigtig, og her er der faktisk mulighed for at hente en masse undervisningsmateriale direkte fra hjemmesiden, som er klar til brug, siger hun. Forældet tankegang Nina Nørgaard håber, at der vil blive sat mere fokus på det internationale perspektiv, når samfundsfag i forbindelse med gymnasiereformen bliver obligatorisk for alle elever. Men samtidig understreger hun, at internationale forhold i princippet kan inddrages i alle fag. - Det handler om at flytte fokus fra en dansk vinkel til en bredere europæisk/ global vinkel. Selvfølgelig er fag som samfundsfag, dansk og de øvrige sprogfag oplagte, men det er en forældet tankegang, hvis man tror, at det ikke kan bredes ud til alle fag, siger Nina Nørgaard. Hun mener, at man som gymnasielærer tænker alt for kortsigtet, hvis man ikke inddrager det internationale aspekt i undervisningen. - Hvis vi ikke giver vores elever nogle globale kompetencer, kan de ikke klare sig i den verden, de skal ud i. Eleverne skal konkurrere med unge fra hele verden i kampen om de gode job. Er de danske unge ikke dygtige nok, så henter virksomheder som for eksempel Novo Nordisk bare sine medarbejdere i et andet land, siger Nina Nørgaard, der gerne ser, at Undervisningsministeriet stiller økonomiske midler til rådighed, så landets gymnasielærere kan komme på efteruddannelseskurser med internationalt fokus. Samtidig beklager hun, at den danske gymnasieskole først i de senere år har åbnet op for et tæt samarbejde med erhvervslivet, som for eksempel USA har lange traditioner for. Hun synes, at de danske gymnasielærere generelt skal blive bedre til at hente inspiration og tage ved lære af deres udenlandske kollegers erfaringer. - Jeg arbejder hele tiden i europæiske sammenhænge, og jeg kan mærke, hvor meget input og viden det giver mig, og hvor meget det har forandret min egen undervisning. Man lærer at tænke på nye måder og lærer nye undervisningsmetoder, og det kunne jeg godt unde mine kolleger at opleve, siger Nina Nørgaard. Læs mere om European Year of Citizen-ship through Education 2005 på www.coe.int/T/E/Cultural_Co-operation/ education/E.D.C
Blad-nr.:03/2005 |
|
Tilbage
til toppen af siden |
© Copyright 1998-99 Rejsemanualen |
|
