|
Rejseessay:
Kairo
Pyramiderne, Nilen, vandpiber og kameler. Alle noget en
person ville forbinde med Kairo og Egypten, hvis man ikke havde
besøgt landet. Det ville sikkert også have været mine ord
inden afrejsen, men nu kan jeg tilføje noget mere. For Egypten
gemmer på meget mere. Ting som man ikke ser i et rejsekatalog.
Ikke kun mavepine og ulækre toiletter, men et indblik i,
hvordan folk lever i en helt anden kultur. Mit indtryk af landet
førte i hvert fald til mange tanker og overvejelser om
egypternes fremtid.
Det første, jeg lagde mærke til, var de mange mennesker og
biler. Trafikken kan ikke sammenlignes med den danske. Der er
ingen orden. Folk over alt i gadebilledet. Man føler sig 100%
tryg ved at krydse Vesterbrogade efter et besøg i Kairo. De
mange mennesker giver anledning til spekulation. Er der
overhovedet arbejde til 20 mio. mennesker i denne by? Hvor mange
går i skole og får en uddannelse? Og spørgsmålet jeg ofte
stillede mig selv og andre: Har disse mennesker en fremtid? Jeg
prøvede at tage udgangspunkt i en tilfældig egypter jeg så på
gaden, men opgaven forekom mig umulig.
Jeg vidste på forhånd, at ægypterne tjener minimalt , så
fattigdommen måtte være synlig. Det fik jeg bekræftet, da vi
senere bevægede os ud til Kairos forstæder. Halvkonstruerede
huse stod overalt blandt affald, hvor børnene legede, mens
smog’en lå som en tåge over tagene. Jeg tænkte på, hvor
godt jeg bor i Danmark. Jeg fik et klart indtryk af, hvor skævt
egypternes rigdom er fordelt, da vi var på Nile-cruise. Her så
jeg hvordan Egyptens overklasse morede sig. Tankevækkende var
det at sidde og nyde de lokale specialiteter, mens byen roligt
gled forbi inde på flodbredden og så tidligere på dagen at
have besøgt nogle af Kairos fattige kvarterer, hvor folk
tiggede om penge og boede på gaden. Så store klasseskel findes
der heldigvis ikke i Danmark.
Vi sad en eftermiddag i en feluca (større sejlbåd) på
Nilen midt i centrum. Vandet sprøjtede op på os, og nogle fra
klassen var bange for at få vand på sig, for de havde hørt,
hvor meget møg, der var i det. Samtidig tænkte jeg på,
hvordan Nilens bredder ville se ud uden den firsporede vej lige
ned til vandet og de høje huse langs bredden.
Jeg sagde til Esben, som sad ved min side: ”Tænk på, at
Nilen engang har været helt ren.” ”Ja, det siger noget om
mennesket”, var Esbens kommentar. Tilfældigt sad Esben og jeg
atter ved siden af hinanden i bussen på vej til stationen i
Alexandria, helt udmattede efter en tur i Middelhavet. Samtalen
gik lystigt, da jeg pludselig spottede solen der stod lavt på
himlen omgivet af farveskalaens orange ende. Et smukt syn, så
jeg vendte mig for at gøre Esben opmærksom på dette. Hvad jeg
ikke noterede var alle højhusene i den brunlige dis lige under
solen. ”Se solnedgangen !” ”Se, hvad det er, vi har gjort
ved Jorden,” svarede han. Esben kommenterede ikke
solnedgangen, men byen og dens forurening af miljøet. ”En
horisont af beton”, var hans afsluttende bemærkning,
hvorefter vi kom ind på den globale forurening.
Den episode, der gjorde mest indtryk på mig, var besøget på
en såkaldt ”tæppeskole”. Det kan godt være, at mændene
der bestyrede den kaldte det en skole, men i Danmark kaldes sådan
noget for børnearbejde. Femårige børn sad og vævede tæpper,
mens vi som naive turister fik fortalt om hvorledes disse børn
gennemgik en treårig uddannelse indenfor vævning. Børnene sad
og smilte til os det bedste, de havde lært. De havde sikkert
ingen anden grund til at smile end den at undgå at få en på
hovedet af bestyreren, hvis de ikke makkede ret. Enkelte elever
valgte at gå tilbage til bussen i protest mod dette besøg.
Udstillingen af tæpper var imponerende. De var utroligt
smukke. Men havde jeg virkelig lyst til at eje sådan et tæppe,
når jeg vidste, hvilken historie der lå bag? Af de pund jeg
betalte bestyreren, ville børnene i kælderen sikkert kun se en
brøkdel. Var det korrekt af os, at besøge denne ”skole”?
Støttede vi børnearbejde? I så fald fortryder jeg besøget,
da jeg finder børnearbejde modbydeligt, men samtidig følte jeg
også, at jeg fik indblik i et af verdens efterhånden utallige
problemer, som vi i den vestlige verden prøver at løse. Men måske
prøver vi at løse dem på et forkert grundlag. Vi finder deres
arbejdsvilkår umenneskelige, men for dem er det deres hverdag,
deres eneste mulighed for bare at klare en dag ad gangen.
Hvordan vil deres fremtid se ud, hvis den slags arbejde blev
forbudt?
Meget kan man sig om egypterne og deres respekt for miljøet,
men det er også let nok at sidde 3000 km. væk og irettesætte
Kairos 20 mio. for den måde, de behandler miljøet på, når
skraldevognen henter affaldet for en herhjemme én gang om ugen.
Jeg vil aldrig glemme Kairo. Ikke bare de storslåede pyramider,
men også de indblik jeg fik i andre menneskers liv, som på
mange måder ligner vores og dog er så forskelligt.
Maiken 2.w
Strasbourg-tur
2002
Lørdag den 2. marts tog fransk højniveau - fortsætter og
begynder - samt 2.g fortsætterfransk af sted til Strasbourg. Vi
var blevet inviteret derned som led i et projekt kaldet
Euroscola. Dette projekt foregår i Europa-parlamentet, hvor
unge fra 11
forskellige EU-lande skal diskutere EU-problematik. Diskussionen
foregår inde i selve parlamentet, så der er en mulighed for at
opleve, hvad det vil sige at være EU-parlamentariker.
Hjemmefra
havde vi forberedt nogle emner, der skulle op til debat i
parlamentet. Det var bl.a. spørgsmål, der omhandlede EU’s
fremtid, holdning til miljø, demokrati, globalisering m.m.
Vi fik morgenmad sammen med elever fra de 11 andre EU-lande,
som start på dagen. Derefter skulle vi ind i selve
parlamentssalen, hvor vi kunne stille spørgsmål til 3
EU-parlamentarikere. Hvis man ikke forstod fransk, var der høretelefoner
med en tolk i den anden ende. Vores problem var bare, at vi ikke
helt forstod den italiensk/engelske tolk, der snakkede som
triple-speed-Lotte Heise på norsk. Men det var ikke det eneste
gode ved at sidde på en EU-parlamentarikers plads. Vi fik lov
at stemme på samme måde, som benyttes, når der stemmes om
lovforslag m.m. Senere på dagen blev vi sendt ud i grupper,
hvor vi skulle diskutere EU-politik med de andre unge. De
forslag, vi fik udarbejdet, skulle vi fremlægge til afstemning
inde i salen. Det forslag, der fik flest stemmer ville gå
videre til det rigtige EU-parlament og blive taget op til
debat…Her var det miljøgruppens forslag, der fik størst
opbakning.
Hvert land var repræsenteret af en skole, der skulle fortælle
noget om sig selv og det pågældende land fra talerstolen.
Vores skole var repræsenteret af Morten fra 3.y, der fremførte
sit indlæg på flydende fransk, vi var meget stolte af ham! Af
de 11 lande præsenterede 5 sig på fransk og 6 på engelsk.
Det var blevet arrangeret, at vi under opholdet skulle besøge
Jean Monnet skolen, som både er
folkeskole, gymnasium og kostskole. Der var ca. 2000
elever, hvilket gav lidt af et mylder i frikvartererne
sammenlignet med GG.
Vi blev fordelt i nogle forskellige 2.- og 3.g klasser,
hvoraf vi blev placeret i en matematik/geografi-time. Vi blev
vist ind af en lærer à la Skjoldager, der sagde en hel masse på
fransk meget, meget hurtigt, vi forstod dog, at det var
meningen, vi skulle sætte os ned…
Eleverne virkede glade for de nye ansigter i klassen,
de så os som en strålende mulighed for ikke at følge med i
undervisningen…I det hele taget, var det ikke ro og
koncentration, der prægede klassen. Det gjorde os på en måde
lettede, men vi undrede os lidt… Disciplinen og de strenge
regler, vi havde hørt skulle gælde i det franske skolesystem,
var ikke noget vi kunne identificere denne klasse med.
Man kunne få den tanke, at rygtet om den megen disciplin
blot var et image… Det kan støttes af, at skoleledelsen
gjorde meget ud af at vise os de pæne omgivelser og fremhæve
den gode skoledisciplin, der ifølge dem var grundlaget for den
gode skole… Vores indtryk var derimod stik modsat. Vi ville
mene, at den såkaldte disciplin gjorde blot eleverne mere
dovne. Det franske skolesystem bygger på det, der hedder
envejskommunikation. Det vil sige, at læreren sidder eller står
og holder foredrag i timerne, hvor det så er op til eleverne selv at følge
med. Det var da også tydeligt, at læreren i vores klasse
praktiserede envejskommunikationen. Han afleverede sin viden, og
ud af 30 var der én, der fulgte med…
Vores indtryk af turen som helhed var meget positivt. Vi blev
godt modtaget dernede, og det var meget positivt at opleve det
engagement EU udviser overfor unge.
Sproget var nemmere at gå til, end vi først havde frygtet.
Selvom nogle franskmænd direkte spurgte os, om vi kunne tysk,
udviste størstedelen af dem forståelse for det, vi sagde..
Byen Strasbourg er en virkelig rar by og man bliver glad af
at være der. Alt i alt en rigtig hyggelig tur, med mange
politisk aktuelle oplevelser.
Signe Bacher 2.z og Sofie Bødker 2.x.
Alpe d’Huez
En af de mange
grunde til at vælge idræt på mellemniveau
er det årlige skikursus, som bliver afholdt på et af
Frankrigs mest attraktive skisportssteder Alpe d’Huez. Stort
set alle fra holdet havde meldt sig til, samt 15 4. g´ere som
havde deltaget på turen året før. I alt var vi ca. 70
sportsidioter, klar til en uge på ski og disc. Turen derned gik
som planlagt, der var plads til både at spille kort/høre
musik, glo video eller tage sig en lur. Da vi vågnede lørdag
morgen skinnede solen fra en skyfri himmel, og humøret var højt
trods den lange tur.
Som Jeppe sagde efter 22 timer i en bus tæt pakket med 50
andre lugtende teenagere ”Jeg kunne godt bruge et bad - eller
et eller andet!”
Det meste af førstedagen gik med praktiske ting såsom ski,
lejligheder og lokalisere diverse barer, diskoteker og andre
livsnødvendige faciliteter. Vi blev fordelt i tre forskellige
lejlighedskomplekser.
Første dag på ski blev vi delt op i hold, alt fra Bambi-på-glat-is-holdet
til Alberto Tomba styrtløb. Vi havde fem lærere med på turen,
der efter kompetence stod i spidsen for hvert sit hold.
Reglerne for turen var enkle: Så længe man var på pisten
kl. 9, kunne man feste til den lyse morgen( hvilket blev taget
ret bogstaveligt for nogens vedkommende). Om onsdagen blev der
afholdt picnic, som lige så godt kunne havde været EM i
sneboldkamp, der i alt beskedenhed kun endte med en blodnæse.
Torsdag aften var der pubcrawl, hvor vi besøgte byens hotteste
barer og diskoteker,. Vi lagde også vejen forbi en skøjtebane,
hvor der blev udført diverse tricks( så selv Bambi ville blive
misundelig). Lørdag var det desværre tid til at vende næsen
hjem til det regnfulde Danmark, lektier og det almindelige
gymnasieliv. Til turen hjem blev der arrangeret en tudebus og en
hardcore bus. Det endte dog med, at hardcore bussen knaldede
brikker hele turen hjem. Alt
i alt var alle enige om, at det havde været en opturs tur!
Venlig Hilsen Skitosserne fra 3.b
ÅRET
RUNDT
AUGUST
Der bliver afholdt introduktionsarrangement for de nye
elever. Hver klasse har tilknyttet elever fra klassen
”ovenover”, såkaldte ”tutorer”, som hjælper de nye
elever tilrette. Alle 1.g-klasser holder temadag med deres teamlærere.
Læsevejlederne screener i de første uger alle
1.g klasserne i stavning og læseforståelse. Inden efterårsferien
afvikles også basisgrammatikkurset for 1.g’erne.
Gymnasiet afholdt sin store idrætsdag,
hvor klasserne kæmpede indbyrdes.
De skriftlige og mundtlige sygeeksaminer finder sted.
Der er biblioteksintroduktion for de nye klasser.
Elevrådet holder stiftende møde.
Lektiecaféen starter.
Eleverne strejkede torsdag den 30.
august hele dagen.
SEPTEMBER
Lærerkollegiet var på pædagogisk weekend til Stockholm.
I år var der sprogdage, hvor hele
skolen arbejder på tværs af klasser. Overskriften var ”Dansk
– et multietnisk sprog”.
Som et led i studievejledernes introduktion til de nye
klasser afholdes indslusningssamtaler med hver enkelt elev.
De nye 1.g-klassers forældre bliver indkaldt til møde med
valgfagsorientering og med valg til skolebestyrelse.
OKTOBER
Uge 41 var årets første flexuge.
I uge 41 er 2.g klasserne alle på studietur.
Introfesten for 1.g’ere afholdes.
EFTERÅRSFERIE altid i uge 42.
Der blev hold forelæsning for 2.g-matematikere om
uendelighedsbegrebet.
Gamle elevers fest ligger den første fredag efter efterårsferien.
NOVEMBER
Operation Dagsværk blev afholdt. I år gik overskuddet til
indianere i Mexico.
Alle elever får terminskarakter midt i måneden. Sidst i måneden
afholdes konsultation for de enkelte elever og deres forældre.
I anledning af folketingsvalget
blev der holdt debatmøde med politikerne Pia Gjellerup
(Socialdemokratiet), Birgitte Huusmark (Socialistisk
Folkeparti), Mimi Jacobsen (Centrum Demokraterne), Marianne
Jelved (Det Radikale Venstre), Pia Kjærsgaard (Dansk
Folkeparti) og Ulla Tørnæs (Venstre).
Årets skolekomedie, musicalen
Metropolis, blev opført fem aftener i træk med medvirken af elever fra
alle klassetrin.
Musikken var komponeret af elever fra gymnasiet.
DECEMBER
Der bliver afholdt
studieorienterende møde for 3.g'erne.
Skoleårets anden flexuge lå i ugen op til juleferien.
I den sidste uge inden jul skriver 3.g'erne deres større
skriftlige eksamensopgave.
Dramikklasserne 1.c og 1.z opførte i den sidste uge med stor
succes årets dramik-juleforestilling.
3.g'erne holder deres traditionelle julefrokost.
JANUAR
Aspirantaftenen ligger sidst i måneden. Vi holder åbent
hus, hvor lærerne og mange elever præsenterer skolen, så
interesserede elever fra 9. og 10. klasse kan få et indtryk af,
hvordan det er at være elev her. I år foregik første del i
teatersalen på Gladsaxe Teater med scenografien til
Kameliadamen som ramme.
I midten af måneden blev der hold forelæsninger for
3.g’erne om Romantikken.
1.g'erne får en grundig valgfagsorientering.
FEBRUAR
1.- og 2.g'erne afleverer deres valgfagsønsker.
Der blev holdt foredrag om "Tolv Tørre Tal" for
matematikerne i 2.g.
VINTERFERIE i uge 7.
MARTS
I begyndelsen af måneden får alle klasser årets anden
terminskarakter.
Årets tredje flexuge lå i uge 12.
I denne uge er 2.- og 3.g.'erne til terminsprøve.
I denne uge tog alle 1.g-klasser på
”intro”-tur.
PÅSKEFERIE
APRIL
Gymnasiet afholder den store årsfest med lanciers og med
deltagelse af lærerne og mange gamle elever.
Årets forårskoncert afholdes. Alle 1.g-klasser optræder
med sang og musik, og valgholdene i musik giver et nummer.
Den fjerde flexuge startede i april, uge 18. I denne uge
skrev 1.g'erne danskopgave.
Der bliver givet karakter for afsluttende fag i alle klasser.
MAJ
1.- og 2.g sluttede med undervisningen tirsdag d. 28. maj.
Sidste skoledag for 3.g'ere var 8. maj.
I den forbindelse spiser 3.g’erne gallamiddag med lærerne.
JUNI
Bogaflevering.- Optagelsesprøver for kommende elever bliver afholdt. - Afslutning for 1.- og 2.g'erne.
Translokation for afgangsklasserne.
STUDIEREJSER, uge 41, 2001
Stamklasser
2.a i Sevilla (Bo, SL)
2.b i Rom (HP, Cl)
2.c i London (NS, SK)
2.t i Tunesien (TS, AH)
2.u i Rom (BH, JR)
2.w i Cairo (PJ, AA)
2.x i Athen (LØ, LN)
2.y i Athen (Vi, HS)
2.z i Barcelona (JS, CO)
3.g valghold
3.FY i München (VH)
3.TYF i Berlin (II)
3.EN/1 i Dublin (RJ)
3.EN/2 i London (AW)
3.MA/2 i Århus (SG)
Uge
1-2
2.- og 3.g idræt mellemniveau i Alpe d’Huez (AH, DM, Sø,
OH)
Franskholdene 2GfrF og 3GFR deltog i Europaparlamentets
Euroscola i Strasbourg fra d. 4-7 marts.
EKSKURSIONER
AUGUST
3.g-mellemniveau i billedkunst var på Gammel Holtegård med
KS.
SEPTEMBER
Dramaholdet var til åben prøve på Østre Gasværk med MH.
OKTOBER
2.b var på bytur til Thorvaldsens Museum og Vor Frue Kirke
med Cl.
1.t var på Eksperimentariet med KH og BS.
1.a var på byvandring, Glyptoteket og Nationalmuseet med AD.
1.z var på byvandring og Nationalmuseet med TN.
1.x var i Dagmar Bio med BD og BA.
1.a var i Planetariet med LH.
1.x var på Nationalmuseet og byvandring med TN.
Dramatikholdet så Skrigerne på Aveny Teatret med MH.
NOVEMBER
3.g billedkunst lavede reportagetegning i Vognporten med KS.
Dramatikholdet så Pelsjægerne” i Kanonhallen med MH.
3.u var på Statens Museum for Kunst med KH.
Gymnasiets Visuelle Værksted var på Den Hirschsprungske
Samling og Den Frie med KS.
2.b og 2.y var i Gladsaxe Bio for at se Steven Spielbergs E.I.
med SL.
DECEMBER
3.g geografi var på geologisk ekskursion med ES.
2.a og 3.sEN1 så Crazy Christmas Cabaret i Glassalen i
Tivoli med SL.
1.c/z var til forestilling med Thomas Sandberg på Bådteatret
med MH, Lb, FB, KA og Cl.
1.c/z så cirkusteatret ”Apropos” i Kanonhallen med DM,
FB, MH, SG, KA og Lb.
2.KE var på DTU til forelæsning om eksplosioner med BS.
1.b var i Kinopalæet i Lyngby med DV.
1.t var i Kinopalæet i Lyngby med DV.
1.b var på Nationalmuseet og byvandring med TN.
1.y var på Nationalmuseet og byvandring med TN.
2. og 3.g valghold i drama var i Gladsaxe Teater for at se
Kameliadamen med MH..
FEBRUAR
2.- og 3.g valghold i drama så Et Dukkehjem på Mungo Park i
Allerød med MH.
MARTS
Dramikklasserne 1.c/z så Enigma Variationerne på Teatret
ved Sorte Hest med MH.
2.c var på historisk-tysk byvandring i København med FD.
2.t var på Arken med KA.
2.a var i biografen med SL.
1.c var på Nationalmuseet med TN.
I marts måneds uge 12 blev der afholdt ”intro”-ture for
1.g-klasserne:
1.c var i Lalandia med DM og SG.
1.w og 1.u var på Bornholm med AJ, AA og BW, AD.
1.t var i Fredericia med BS og KH.
1.z var i Odense med TN og Cl.
1.x var i Århus med BD.
APRIL
2.y var i Planetariet med BS.
2.b og 2.u var i teatret Comedievognen for at se Hitlers
Barndom med MH.
1.c var på Det Arnemagnæanske Institut med SL og pædagogikumskandidat
Inga Paulsen.
3.a var på bytur med Jo.
3.a var på Louisiana med KS.
3.g billedkunst var på Louisiana med KS.
MAJ
2.c var på bytur med Jo.
Valgholdet i drama så Femme Finale i Kanonhallen med MH.
3.c var på Glyptoteket med KS.
3.z var på Louisiana med KS.
3.x var på Sophienholm med KS.
|
