|
|
|||||||
Du er hér: startside > arkivoversigt > Holland-projekt 1 > Holland-projekt 2
Arkiv C: Holland-projekt 24 øvelsesopgaver: Geografi/Nederlandenes geografi 1: Polderlandskaber og bebyggelsesgeografi Arbejdsseddel til L. Andersen, Holland - landet bag digerne, s. 3-11nth. 1) Benyt kort 1 s. 87 i Diercke Weltatlas til at lave en regionalisering af Nederlandene, der viser landvinding op gennem tiden (bemærk periodeinddelingen på kortets signatur "Zeitraum der Neulandgewinnung"). Giv hver periode en karakteristisk farve. 2) Indtegn endvidere oplysningerne fra L. Andersen fig. 1.3 s. 6; giv informationerne karakteristiske signaturer. 3) Definition på en polder: Hvad er en "terp"? Beskriv og forklar fig. 1.4 nederst s. 6 i L. Andersen; hvornår påbegyndte man at indvinde land således? Hvorfor er der fra gammel tid mange vindmøller i Nederlandene (fig. 1.5 s. 7 i L. Andersen)? Find de nyeste poldere (se din besvarelse i spm. 1) og notér deres navne ned . 4) Uddyb besvarelsen af spm. 1: - Markér Haarlemmermeer Gør rede for, hvorledes denne polder blev etableret. 5) 1953: Benyt kort 2 og 3 s. 87 i Diercke Weltatlas, samt fig. 1.10 s. 11 og fig. s. 4 i L. Andersen til at belyse, hvad der skete i 1953. 6) Fig. 1.7 s. 8-9 i L. Andersen: Hvad forstås ved NAP? Inddrag fig. 6.1 s. 47 i L. Andersen samt besvarelsen af spm. 1 og 2 og drag nogle konklusioner vedrørende urbaniseringens geografi i Nederlandene. 7) Hvad er en "digeby"? Hvad er en "dæmningsby"? Hvad er en "kanalby"? Hvordan opstod Amsterdam?
Geografi/Nederlandenes geografi 2: Randstaden Arbejdsseddel til:
Randstaden og dens funktioner indtegnes på kalke ud fra Diercke Weltatlas s. 85 kort 1. Besvarelsen udføres således (brug selvvalgte signaturer og signaturforklaringer): 1) Marker områder med høj urbaniseringgrad (fig. 6.1 s. 49 i L. Andersen inddrages som støtte). 2) Giv de markerede byområder navne. 3) Angiv de enkelte storbyers væsentligste funktion. 4) Træk et bånd, der markerer den samlede "hestesko". 5) Find bufferzonerne mellem byerne i Randstaden og tegn dem ind med angiven betegnelse. 6) Markér Randstadens "grønne hjerte". 7) Hvad var det oprindelige formål med denne fysiske planlægning (A-F)? Hvad er tendensen nu? 8) Suburbanisering - en ny tendens i Randstaden; hvad er det for noget? 8a) Markér byen Almere - hvordan er den opstået (repetition). Hvorfor er den placeret hér? 8b) Markér byen Zoetermeer - hvilken udvikling har byen oplevet? 9) Hvad forstås ved Glasbyen? 10) Hvilke produkter produceres i Glasbyen? 11) Marker Glasbyens områder ved at bruge signaturerne for produkterne på kort 1 s. 85 i Diercke Weltatlas. 12) Brug kortet s. 88 i Diercke Weltatlas til at belyse energigrundlaget for Glasbyens produktion. 13) Hvilke miljømæssige problemer affødes af Glasbyens produktion?
Geografi/Nederlandenes geografi 3: Zuidersee-projektet: Fra Zuidersee til Isselmeer-Markermeer Arbejdsseddel til:
1) Hvordan sejlede man til og fra Amsterdam indtil 1932? 2) Hvordan beskyttedes de lavtliggende områder i Nordhollands (se L. Andersen s. 49) vestlige del fra naturens hånd (brug Diercke Weltatlas kort 1 s. 87? Find nogle kort, der viser Nordsøkanalen. Hvilke lokaliteter forbindes af denne kanal? Hvorfor blev den anlagt? Hvordan besejles Amsterdam derfor nu? 3) Hvilke begivenheder i 1916 fik stor betydning for det senere Zuidersee-projekt (inddrag fig. 1.3 i L. Andersen s. 6)? 4) Sammenlign og forklar fig. 1.14 s. 13 i L. Andersen, kort 1´s angivelse "Abschlussdamm" i Diercke Weltatlas s. 87, og figuren øverst th. i P. E. Skrivers artikel. Hvad skete der altså i 1932? 5) I forlængelse af spm. 4: Tag afsæt i din kalke med landvindingsprojekter fra sidst. Repeter landvindingsprojekterne i det 20. århundrede. Sammenlign din kalke med følgende figurer: Fig. 1.13 i L. Andersen og figuren øverst-midterst i artiklen af P. E. Skriver. Find derefter dæmningen fra Lelystad til Enkhuizen. Hvorfor mon der er opført en dæmning hér? Forklar, hvad figurerne fundet oven for illustrerer, og belys, hvorfor der er forskelle på de to figurer. Skriv navnene på de indvundne poldere ned og giv dem en datering. Redegør for vandtypen i Ijselmeer og i Markermeer. 6) Hvilke to nye større byer blev opført i Flevoland-polderne? Hvilken fremtid spås den éne af disse? Beskriv landskabsformerne i de indvundne poldere, deres niveaumæssige placering i forhold til NAP, samt områdernes anvendelse.
Geografi/Nederlandenes geografi 4: Amsterdams bygeografi Arbejdsseddel til:
1) Delvis repetition: Opståen og overordnet udvikling frem til ca. 1900 1a) Tag afsæt i den behandling af Amsterdams transportforhold, du allerede har arbejdet med i forbindelse med undersøgelsen af Zuidersee-projektet. Gør rede for Amsterdams opståen (hvorfor opstod Amsterdam?), idet du laver en skitse af byens beliggenhed ved de væsentligste vandveje af betydning før og nu (på samme skitse). Sæt årstal på anlæggelsen af de væsentligste vandveje/andre væsentligse udviklingstræk frem til år ca. 1900. Hvad betyder bynavnet? 1b) Brug det udleverede kortmateriale til at markere: De tre store grachter fra 1600-tallet (gracht = kanal med gade ved siden af). Hvad siger navnene på disse tre grachter os? 1c) Hvad er et gavlhus? Forklar, hvorfor der opførtes gavlhuse. Hvorfor hælder gavlen ud af mod kanalgaden? 2) Byplanlægning i det 20. århundrede 2a) Amsterdamskolen ca. 1920: Hvilke tanker vedr. byplanlægning kom til udtryk i "Amsterdamskolen" (=en arkitektonisk retning)? Hvor i amsterdamområdet opførtes boliger i denne stil? 2b) Suburbanisering i 1960´erne: Find "lober" på kortet i L. Andersen s. 26. Hvad er en "lobe"? Hvor i Amsterdam kan man finde byggeriet Bijlmermeer? Hvilke befolkningsmæssige problemer er opstået hér? Hvorfor hedder det mon "suburbanisering"? 2c) Havneområderne: Hvorfor ramtes det gamle havneområde Østhavnen (Zeeburg og Entrepotdok) af nedgang i 1970´erne? Hvorfor flyttedes havnefunktionerne mod vest til Vesthavnen? Hvad er der senere sket med den gamle Østhavn (se fig. 3.9)? |
|
Tilbage
til toppen af siden |
© Copyright 1998-99 Rejsemanualen |
|
