|
|
GG/ES og PJ/januar 2003
Til 1u og
forældre: Rejsebrev nr. 1 vedr. studierejse i 2.g i uge 41, 2003.
Vi har i nogen tid
arbejdet med planer om en studietur til Ægypten (Cairo og Luxor).
|
 |
Ideen opstod i
forbindelse med historieundervisningen om Det gamle Ægypten.
Efter at have informeret 1u om skolens ekskursionsregler - muligheder
og betingelser for en sådan rejse -, lod vi forslaget
hænge i luften for at se, hvor vedholdende interessen var, -
ligesom vi gik i gang med at indhente tilbud fra rejsebureauer. Vi
konstaterede så, at der var bred tilslutning til destinationen:
Ægypten - både hovedstaden Cairo (med pyramiderne) og
Luxor (med kongegravene og Karnaktemplet), hvorfor vi gik i
nærmere forhandlinger med det selskab, som har givet os det
bedste tilbud , nml. Kilroy ( tlf.: 33 48 06 00). Der har været
mange forhandlinger frem og tilbage, så det har taget en rum
tid, før vi nu kan præsentere det endelige rejsetilbud.
Eleverne er
løbende blevet informeret og taget med på råd,
ligesom de hele tiden har udvist en entusiastisk tilslutning til
ideen om at rejse til Ægypten. Der er heller ingen tvivl om, at
det kan blive en oplevelse for livet f.eks. at kravle ind i de
pyramider, som vi nu har studeret så flittigt. Når
eleverne har kunnet acceptere forslaget, regner vi med, at dette i
hvert enkelt tilfælde er efter aftale med de respektive forældre!?
For nogle kan
Ægypten som rejsemål for en studierejse måske virke
lidt speciel. Der er således to forhold, man kan overveje:
-
dels vil en
sådan rejse blive dyrere end de gængse studierejser
-
dels kan man
være skeptisk overfor, om forholdene i Ægypten er
tilstrækkelig sikre
Til det sidste er
dog at sige, at der ikke er nogen grund til ængstelse. Hvis det
var tilfældet, ville vi aldrig have bragt Ægypten i
forslag. Gladsaxe Gymnasium har flere gange tidligere sendt klasser
på ekskursion til Ægypten uden problemer. (PJ var med
nuværende 3w i Cairo i oktober 2001 - rejsepris 3.900 kr.).
På den anden
side vil kulturen og livsformen helt givet virke meget fremmedartet
på eleverne; men med tilstrækkelig oplysning og med en
vilje til at tilpasse sin egen adfærd færdes man ganske
trygt i Ægypten. Det er imidlertid klart, at situationen i den
verdensdel (evt. krig i Irak?) hurtigt kan ændre sig, så
der foreligger en ny situation, som vi må tage stilling til -
m.a.o. der kan være risiko for, at en rejse til Ægypten
bliver aflyst.
Rejseplanen
ser p.t. således ud:
Udrejse
søndag d.5.10.2003 - med hjemrejse søndag d.12.10. Vi
flyver med Air France og skal skifte i Paris.
Vedr. prisen:
Kilroys pris (fly
t/r, 3 overnatninger i Cairo, 2 overnatninger i Luxor, morgenmad,
bustransfer fra lufthavn, buskørsel Cairo - Luxor t/r) = 4.235 kr.
GG-afbestillingsordning
= 70 kr.
I alt 4.305 kr.
Hvis vi runder op og lader 45 kr. gå i "klassekassen",
bliver rejseprisen 4.350 kr.
Vi skal
gøre et par bemærkninger til økonomien:
Visum er ikke med
i prisen. Det skyldes, at man køber visumet ved ankomsten til
Cairo. Prisen afhænger derfor af dagskursen! - p.t. ca. 125 kr.
Endelig skal man
nok regne med en udgift til vaccination - evt. anbefaling herom senere!
De 45 kr.
gør ingen stor "klassekasse"! 1.u kommer dog til at
optjene 3.000 kr. ved en GG-fest. Endvidere har vi i klassen
drøftet muligheden for, at klassen ved en fælles indsats
kan tjene penge. Eleverne har udvist vilje til at indgå i et
sådant projekt, - uden at vi dog endnu har konkretiseret nogle
af de flyvske ideer. Hvis der er forældre med forslag af denne
art, så modtages disse med kyshånd! - Det er altid smart,
hvis "klassekassen" kan betale de fleste entréer. I
øvrigt giver studiekortet 50 % rabat ved entré til
monumenter og museer.
Vi har modtaget en
ordrebekræftelse fra Kilroy, hvilket vil sige, at klassen har
accepteret ovennævnte rejsetilbud. D.v.s. at I nu skal betale
depositum: 800 kr. betales onsdag d. 29.1.03.
Restbeløbet
3.550 kr. skal betales mandag d.18.8.03.
Vi etablerer
herefter en opsparingsordning i klassen, idet vi foreslår, at
de elever - der vil/kan - indbetaler et beløb (f.eks. 250 kr.)
hver den første i måneden. Over 6-7 terminer vil det
beløbe sig til 1.500-1.750 kr., således at man ikke
på en gang skal hoste op med alle pengene, når
restbeløbet skal betales efter sommerferien.
Samtidig med
betaling af depositum skal vi have udarbejdet en navneliste med
fødselsdatoer. Det er meget vigtigt, at navnet er identisk med
navnet i jeres pas, da forkerte navne kan forårsage ugyldige
rejsedokumenter, hvilket giver nogle forbandede problemer mht.
udstedelse af visum. Så check jeres pas! Se om det er gyldigt
på rejsetidspunktet. Passet skal også være gyldigt
op til 6 måneder efter udrejsen fra Ægypten.
Og når I nu
har fundet passet frem, kan vi lige så godt få overblik
over, om der i klassen er elever, som ikke er danske statsborgere.
For disse kan særlige visumregler gøre sig
gældende, hvilket vi skal undersøge i god tid før
afrejsen via den ægyptiske ambassade.
I er altid
velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger, men hermed
nok for denne gang.
Dette
"rejsebrev" - og andre der vil komme fremover - lægger
vi ud på Internettet under adressen: http://www.rejsemanualen.dk/forum.htm
- så vil man også på denne måde kunne
følge med i, hvordan det går med rejseforberedelserne.
Når
rejsetidspunktet nærmer sig, plejer vi endvidere at afholde et
forældremøde, - så en gang efter sommerferien
(september) indkalder vi til et informationsmøde om alle
praktiske spørgsmål.
Med venlig hilsen
ES - Erik Skude
& PJ - Poul Frank Jørgensen
- som glæder
sig til at levendegøre Ægypten for eleverne - Faraos
fortryllende land, som vi indtil videre "kun" har læst
om! |