I hvilke
tilfælde kan en skolerejseliste
benyttes?
EU-skolerejselisten er for skoleelever,
der ikke er EU-statsborgere, men som har
opholdstilladelse i Danmark, og som skal
på et kort ophold eller gennemrejse i et
eller flere EU-medlemslande.
En EU-skolerejseliste kan benyttes til
skoleelever i alderen 6 til cirka 22 år
i det almene skolesystem:
-
folkeskoler
-
privatskoler
-
gymnasieskoler og
-
HF-kurser
Hvad
angår andre skoler, eksempelvis
ungdomsskoler og højskoler, beror det på
en konkret vurdering, om skolen vil
blive anset for omfattet af ordningen.
Hvis
eleven er opført på en skolerejseliste,
hvor der er påklistret et foto af den
pågældende, så behøver eleven ikke
visum, pas eller anden rejselegitimation
og heller ikke tilbagerejsetilladelse
for at deltage i en skolerejse i et
EU-land.
Bemærk, at det kun er den originale
fortrykte liste, der kan bruges som
rejselegitimation/visum.
Hvis
eleven, der er statsborger i et land
uden for EU, har selvstændigt,
gyldigt pas, udfyldes listen
blot med elevens navn, cpr-nummer,
fødested og nationalitet samt skolens
stempel og underskrift af skolelederen.
Denne liste – der så fungerer som visum
- skal ikke attesteres
af Udlændingeservice eller af andre
myndigheder. Passet skal medbringes på
rejsen.
Hvis
eleven ikke har
selvstændigt pas, kan listen
også bruges som pas. Dette gøres som
følger:
-
Listen udfyldes med elevens
navn, cpr-nummer, fødested og
nationalitet samt skolens
stempel og underskrift af
skolelederen og forsynes med
påklistret, vellignende foto af
eleven.
-
Listen skal indsendes til
Udlændingeservice til
attestation.
-
Efter hjemkomsten skal
skolerejselisten indsendes til
Udlændingeservice.
Du kan få
skolerejselisten udleveret ved at
henvende dig til Udlændingeservice på
mailadressen
skolerejselister@us.dk eller evt. på
nærmeste politistation.
Følgende
lande er foruden Danmark p.t. tilknyttet
ordningen:
Belgien,
Cypern, Finland, Frankrig, Grækenland,
Irland, Italien, Luxemburg,
Nederlandene, Polen, Portugal,
Slovakiet, Spanien, Storbritannien,
Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og
Østrig.
Letland accepterer endvidere
skolerejselisten som erstatning for
visum, hvis eleven har eget pas og viser
dette ved indrejsen.
Har
eleven pas og dansk opholdstilladelse
enten i form af en opholdssticker i
passet eller et opholdskort, kan eleven
rejse i hele Schengen-området uden at
være opført på en skolerejseliste.
Schengen-landene er: Belgien, Danmark,
Estland, Finland, Frankrig, Grækenland,
Island, Italien, Letland, Litauen,
Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge,
Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet,
Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet,
Tyskland, Ungarn og Østrig.