Rejsemanualens logo - linker til home-siden

startside bilag arkiv rejseforum praktiske gris surfing the net What´s New? Site Map Webmaster

www.rejsemanualen.dk

 

Søg på Rejsemanualen . . .  

 

  Du er hér: startside > bilagsoversigt > bilag nr. 19: GL-brev om loven af 1.7.1998 om ekskursionsudgifter


GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GL

Dato:30-9-98
SagsNr.:51.0/0001

Rektorerne og forstanderne på
gymnasier og HF kurser

Vedr. lov om betaling for ekskursioner mv.

Som det er bekendt vedtog Folketinget en ny lov i juni 1998 om elevers betaling for ekskursioner mv.

GL havde haft et udkast til lovforslaget til udtalelse og ikke fundet anledning til at gøre indsigelser. I det materiale, der var til høring indgik dog ikke bestemmelsen om, at rabat ydet i form at frirejse eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode. Denne bestemmelse blev indføjet af Folketingets Uddannelsesudvalg under udvalgsbehandlingen. Loven er meget klar og lader ingen tvivl tilbage på dette punkt.

Det er sandsynligt, at mange skoler vil opleve de nye regler som en økonomisk belastning, men det ændrer ikke ved reglerne omkring lærernes rettigheder, når de er på tjenesterejse. Lærernes rejseomkostninger i form af transportudgift, overnatningsomkostninger, kostudgifter mv. skal dækkes af tjenestestedet i henhold til reglerne for udbetaling af time-/dagpenge for tjenesterejser, der er forbundet med overnatning. Man kan ikke lokalt med bindende virkning for den enkelte lærer indgå aftaler, hvor lærerne fraskriver sig retten til dækning af disse udgifter.

Det skal bemærkes, at loftet over deltagerbetaling på 50 kr./dag alene dækker ture, hvor deltagelse er omfattet af mødepligt. I praksis betyder det, at næsten alle studierejser til udlandet vil blive gennemført med frivillig deltagelse. Det hedder dog i loven, at har eleverne før 1.8.98 givet tilsagn om at ville betale et større beløb til en planlagt ekskursion eller studierejse, så kan den gennemføres efter de hidtidige regler.

Det beløb der opkræves ved de frivillige ekskursioner/studierejser kan dække alle de udgifter, der skal afholdes i forbindelse med arrangementet. Det fremgår alene, at deltagerbetalingen ikke må omfatte udgifter vedrørende selve undervisningen under turen eller udgifter til lærernes deltagelse i arrangementet.

Det fremgår eksplicit af bemærkningerne til lovforslaget, at "det i øvrigt ikke er hensigten med forslaget at begrænse skolernes muligheder for at tilvejebringe de nødvendige midler til dækning af de udgifter, som ikke endeligt skal påhvile skolen selv, ad anden vej, fx gennem frivillige bidrag."

I et svar på et spørgsmål fra Folketingets Uddannelsesudvalg om bl.a. konsekvensen af ikke længere at kunne bruge frirejser til lærerne, skriver ministeren: "En skole kan for eksempel søge udgifterne mindsket ved at vælge billigere rejsemål end hidtil, ved at opkræve beløb til dækning af udgifterne til forplejning på ekskursioner m.v., hvor skolen hidtil har betalt denne udgift selv, eller ved at finde ekstern støtte til rejsens gennemførelse" (GLs fremhævning).

GL skal understrege, at det ikke vil være i overensstemmelse med lovens tekst og intention, hvis der gennemføres frivillige indsamlinger blandt rejsedeltagerne, der kan sættes direkte i forbindelse med betaling af deltagende læreres rejseomkostninger ved pågældende rejse.

Med venlig hilsen

Per Skafsgaard / Hans Laugesen

Kopi vedlægges til tillidsrepræsentanten.


Tilbage til toppen af siden
Tilbage til bilagsoversigten
Tilbage til startsiden

© Copyright 1998-99 Rejsemanualen
webmaster@rejsemanualen.dk

Rejsemanualen - logo