|
Ekskursioner,
studietur mv. |
Gymnasie- og
hf-fagbekendtgørelserne definerer ekskursioner som
undervisning, der foregår uden for skolens område i ind-
eller udland. Gymnasiefagbekendtgørelsen omtaler, at alle
elever normalt skal have mulighed for at deltage i en ekskursion af
mindst tre dages varighed, mens hf-fagbekendtgørelsen ikke
opstiller samme målsætning, idet ekskursioner ikke er
obligatoriske og ikke behøver at indgå i pensum, i
modsætning til i gymnasiet, hvor ekskursionerne altid
indgår i pensum.
Ekskursioner
indregnes som udgangspunkt i årsplanlægningen med det
antal timer, der er faglig aktivitet i det pågældende
fag. Studierejsers indregning i planlægningen skal afklares
lokalt. For at eleverne kan tage af sted på en studierejse i
skoleåret, skal der foreligge et fagligt program, som
rektor/forstander har godkendt.
Lærerens arbejdstid:
Alle deltagende
lærerne skal have honoreret den medgåede tid. Det sker
dels i form af honorering af de undervisningstimer, som læreren
er planlagt med i dagene for den pågældende aktivitet,
dels ved at det resterende timetal honoreres som medgået tid
(evt. akkord). Bemærk, at man kan ikke honorere en lærer
med undervisningstimer fra et andet fag, som han ikke har kompetence i.
Inden ekskursionen
påbegyndes, skal det nærmere omfang af undervisningen
på ekskursionen afklares. Fx vil transporttid i de fleste
tilfælde ikke blive medregnet som undervisning.
En lærer,
der fx deltager i en ekskursion til Rom af en uges varighed,
underviser ikke i hele ekskursionsforløbet, medmindre det
direkte fremgår af programmet. Undervisningen på
ekskursionen fragår det årlige undervisningstimetal, jf.
bekendtgørelsen. Rektor kan bestemme i henhold til
Gymnasiebekendtgørelsens §5, stk. 4, at der
henlægges undervisningstimer fra andre fag end de deltagende
læreres fag til studierejseugen på samme måde som,
hvis der planlægges en temadag på skolen. Men
undervisningstimer i fag, som de deltagende lærere ikke har
kompetence til at undervise i, kan ikke indregnes som en del af de
deltagende læreres aflønning for deres arbejde under
studierejsen. Eventuelle timer fra andre fag indregnes i disse fags
læreres årlige timetal uden afkortning. For at rektor kan
dele undervisningen i et fag i en klasse på flere lærere,
forudsættes, at de lærere undervisningen deles på,
alle har faglig kompetence i faget. (se OK, §31, stk. 1)
Timeforbrug, der
ikke kan henføres til undervisning, finansieres af skolen. En
dag indregnes med det timetal, der fremgår af programmet, dog
mindst 7,4 time pr. dag. Læreren skal herudover have
time-/dagpenge efter bestemmelserne i tjenesterejseaftalen. |