|
|
8 eksempler på ekskursioner - skitseret mht.: tema,
formål, forberedelse, indhold, efterbehandling og evt. eksamen. |
|
1. Ekskursion til København i kemi (højniveau) |
 |
Tema:
Miljøkemi og kemien i industriens tjeneste
Formål
Faglig forberedelse
Inden ekskursionen
var det tilsendte materiale fra virksomhederne eller det specielt
udarbejdede materiale om virksomhedernes produktion blevet studeret,
og den bagved liggende teori blev gennemgået eller genopfrisket.
Indholdsbeskrivelse
Ekskursionen
startede med et besøg på DTU for at høre to
foredrag dels om polymerkemi og nye materialetyper og dels om energi
og miljø. Anden dag indeholdt et besøg på Haldor
Topsøe AIS med gennemgang af virksomhedens arbejdsområder
og rundvisning i laboratorierne. Dagen sluttede med et besøg
på Eksperimentariet. Sidste dag startede med et besøg
på Kemisk Værk Køge specielt med farvepigmenter
som emne og sluttede på Novo-Nordisk, hvor enzymproduktionen
var hovedemnet sammen med en rundvisning.
Eksamensspørgsmål:
Kemiske
reaktioner og katalysatorer
Efter en kort
gennemgang af Haldor Topsøes arbejdsområder og
katalysatortyper skal du gennemgå enten
-
ammoniaksyntesen
- afsvovling af
røggasser eller
- et SNOX-anlæg
Øvelse:
Redoxpotentialer, redoxtitrering.
|
2. Skiekskursion i idræt til Norge (mellemniveau/hf tilvalg) |
 |
Tema:
Langrend som individuel idræt
Formål
Under arbejdet med
langrend skal eleverne kombinere teori og praksis under
tekniktræning i højfjeldet.
Faglig forberedelse
Holdet havde
arbejdet praktisk i idrætstimerne med opvarmnings- og
grundtræningsprogrammer, specielt udformet med henblik på
langrend. Rulleskiløb og/eller langrendsløb i
nærområdet. Pulsregistreringer og fx konditionstestning
på cykelergometer er ligeledes indgået. I
idrætsteorien var der arbejdet med arbejdskravanalyse af
langrend, fx med gennemgang af bevægelsesanalyse, relativ
arbejdsbelastning, energiprocesser, ernæringens betydning for
langvarige præstationer, væskebalance og temperaturregulering. Danskernes skivaner før og nu samt
vinteridræt i medierne - udvalgte aviser og TV i januar
måned blev undersøgt. Desuden indgik emner som
fjeldregler, skismøring, påklædning og forfrysninger.
Indholdsbeskrivelse
Tekniktræning
i nærområdet: diagonalgang, dobbeltstavtag,
skøjteteknik, løb i modbakke, plovning, svingteknik.
Videooptagelse til brug ved fejlretning. Heldagsture med
pulsmåling undervejs.
Om aftenen,
gennemgang af teoretiske emner: turplanlægning,
kortlæsning, brug af kompas, oppakning og forebyggelse af
idrætsskader samt teknikgennemgang vha. videooptagelser.
Efterbehandling
Rapport over
ekskursionen blev udarbejdet efter hjemkomsten, indeholdende
bevægelsesanalyse af udvalgte tekniske elementer, forskellige
fysiologiske aspekter evt. på baggrund af pulsregistreringer,
psykologiske og sociologiske aspekter samt naturoplevelser.
Eksamensspørgsmål:
Langrend
-
Gør rede
for, hvilke muskelgrupper der er de vigtigste i diagonalgang samt
musklernes arbejdsmåde. Inddrag bilag og egne erfaringer.
- Ud fra den
relative belastning ønskes en analyse af, hvilke
energiprocesser der er væsentlige i forbindelse med langrend,
samt en vurdering af konditionseffekten af langrend. lnddrag bilag.
- Vurdér
langrend som motionsidræt og diskutér årsager til
den stigende interesse for skiferie og andre former for aktiv ferie.
lnddrag bilag.
|
3. Geologi-ekskursion til Norge (geografi mellemniveau) |
|
Tema: Geologiske
ressourcer og deres udnyttelse
Formål
Formålet var
at knytte iagttagelser i historiske og nutidige kobberminer til
teoretisk indføring i de norske kobbermalmes dannelse,
forekomst, brydning samt de miljøproblemer, der er i
forbindelse med udnyttelsen.
Faglig forberedelse
Undervisningen
omfattede den pladetektoniske model, indføring i mineral- og
bjergartslære samt den geologiske cyklus. Endvidere læste
holdet om Norges tilblivelse i lyset af den pladetektoniske model.
Specielt kobberressourcerne blev placeret forhold til gamle
pladegrænser i det norske område.
Indholdsbeskrivelse
På en
række udvalgte ekskursionslokaliteter skulle eleverne indsamle
og beskrive bjergarter, der kunne belyse dannelsesmiljø og
-processer, fx riftvulkanisme, øbuevulkanisme, metamorfose,
under- og overskydninger i tilknytning til pladegrænser.
Til en af de
fungerende miner havde eleverne udformet et spørgeskema om
produktionen, arbejds- og miljøforhold, økonomi og eksportforhold.
Eksamensspørgsmål:
Pladetektonik
og mineralressourcer
A.
Der ønskes en definition af begrebet et mineralsk råstof.
Giv en kort oversigt over forskellige dannelsesprocesser for
mineralske råstoffer med udgangspunkt i det udleverede materiale.
Bilag:
1.
farvefoto af kvartsbåndet jernmalm
2.
blokdiagram fra Cornwall med diabasgange i granit og hydrothermalt
afsatte mineraler i udfældningsrækkefølge
B.
Forklar dannelsen af den udleverede bjergart, set i lyset af den
pladetektoniske model.
Bilag:
1.
håndstykke af gråvakke med båndet kobberkis
2.
blokdiagrammer med faser i bjergkædedannelsen
3.
tværsnit gennem Norge fra Trondhjem til Oslo.
C.
Hvor på den udleverede skitse vil du vurdere (begrundet), at
der er mulighed for at finde kobbermalme henholdsvis jernmalme?
Bilag:
skitse af
den pladetektoniske model.
|
4. Ekskursion til London i engelsk (sproglig, højniveau) |
 |
Tema:
London (kultur og sprogtilegnelse) med specielt henblik på
Shakespeares tid og teater
Formål
Forberedelse
Ekskursionen blev
forberedt parallelt med arbejdet i klassen med Shakespeares Hamlet
samt med gruppearbejde med henblik på tilrettelæggelse af
ekskursionens program.
Indholdsbeskrivelse
Ture i
undergrundsbanen, busture, byvandring m.m. Shakespeares tid blev
belyst ved besøg på British Museum, Science Museum og
H.M. Tower of London. Desuden: workshop på Globe Education
Centre, besøg i Shakespeare's Globe Exhibition (teaterliv,
folkeliv) og teaterbesøg: Shakespeares Hamlet.
Efterbehandling
Gruppearbejde med
fremstilling af plancher over temaerne: teaterliv, folkeliv, hof liv
på Shakespeares tid, med ledsagende elevforedrag.
Skriftlig opgave:
Hamlet i moderne opsætning. Klassediskussioner om turen på
grundlag af elevoplæg på to minutter, under
overskriften: Dette gjorde indtryk på mig.
Eksamensspørgsmål
Shakespeares Hamlet
|
5. Til London i naturfag og engelsk (obligatorisk niveau) |
|
Tema: Kernefysik
og astronomi
Formål
Faglig forberedelse
Inden afrejsen til
London var emnerne radioaktivitet, kerneenergi og astronomi
gennemarbejdet dels ud fra lærebogen og artikler både
på engelsk og dansk, dels gennem eksperimentelt arbejde og
skriftlige opgaver, således at eleverne havde et godt overblik
over emnerne og kendte de engelske faggloser.
Indholdsbeskrivelse
Opholdet i London
startede med en introduktionstur rundt i London, desuden var en dag
afsat til Docklands og Greenwich med besøg bl.a. på Old
Royal Observatory og National Maritime Museum. En dag var helliget
Cambridge University og besøg på Mullard Radio Astronomy Observatory.
Aftensang i King's
College Chapel afsluttede dagen. Et besøg på Science
Museum specielt med henblik på kernefysik udgjorde den sidste
del af naturfags program i London.
Efterbehandling
De faglige indtryk
fra London blev sat i relief af et besøg på Steno Museet
og Planetariet i Århus senere på foråret. På
denne måde blev de væsentlige faglige pointer fra emnerne
radioaktivitet, kernefysik og astronomi repeteret og sat ind i det
rette historiske og faglige perspektiv inden eksamen.
|
6. Til Wien i historie og tysk (2.g) |
 |
Tema:
Wiens historie, den jødiske befolkning i Wien fra 10.
århundrede til vort århundrede, arkitektur og kunst i Wien
Formål
at udbygge
elevernes viden om kulturelle forhold i Østrig.
Indholdsbeskrivelse
Besøg
på gymnasium.
Forestilling
på Theater an der Wien.
Bytur med
besøg i:
-
Stephansdom
- Peterskirche
- Maria am Gestade
- Hoher Markt
- Pestsäule
- Den
jødiske bydel
- Hofburg
- Kaisergruft i Kapuzinenkirche
- Österreichische
Galerie, Schloss Belvedere
- Museum für
Angewandte Kunst.
Et af
følgende alternativer (gruppevis):
-
Den spanske rideskole
- Hundertwasserhuset
- Kunst Haus Wien
- Freudmuseum
- Mozart
Erinnerungsräume im Figaro Haus
- Secessionsbygningen
Forberedelse
I både
historie og tysk forberedtes ekskursionen grundigt ved læsning
af tekster om og fra Wien og Østrig i de for ekskursionen
relevante perioder. Der blev tillige givet en indføring til
den kunst og arkitektur (stil og skole), som skulle studeres
nærmere på stedet.
Arbejdsopgaver
Arbejde i mindre
grupper i forbindelse med de enkelte besøg, fx en
sammenlignende analyse af
Ringstrasse-arkitekturen
og Jugendstilbygninger.
Eksamen
I begge de
deltagende fag indgik væsentlige dele af det store materiale,
der var læst og bearbejdet i forbindelse med ekskursionen,
både i eksamenspensum og i eksamensspørgsmålene.
|
7. Til Firenze i matematik og historie (2.g) |
 |
Tema: Renæssancen
Formål
Faglig forberedelse
Indføring i
centralperspektivets grundregler med vægt på
Firenze-kunstnernes brud med middelalderens flade madonna- og
helgenbilleder (Giotto) samt udformning af programmet for
perspektivet (Brunelleschi, Massaccio, Massoloni) og dets
videreudvikling (Alberti, Leonardo da Vinci). En gennemgang af
verdensbilledets forandring fra indførelsen af Aristoteles'
verdensbillede i teologien over dette billedes sammenbrud til Newtons
verdensbillede. Matematisk set med vægt på Galileis
beskrivelse af det frie fald og det skrå kast. En del af
forberedelsen var et lysbilledforedrag med glimt af perspektivets
udvikling i samarbejde med historie.
Indholdsbeskrivelse
Byvandring,
skolebesøg, Uffizierne, observatoriet i Arcetri og diverse
kunstværker rundt om i Firenze til belysning af
centralperspektivets betydning. Museo di Storia delle Scienza hvor
eleverne skulle beskrive udvalgte instrumenters anvendelse og
løse opgaver i tilknytning hertil. For eksempel bestod en af
opgaverne i at argumentere for, at der er lige store tidsrum mellem
klokkernes ringen, når en kugle triller ned ad Galileis faldrende.
Eksamensspørgsmål
Mindst 2
eksamensspørgsmål inddrog meget konkret ekskursionen,
begge med renaissancen som hovedtema.
1. Renæssancen
Du skal gøre
rede for forandringerne inden for fysikken i renæssancen.
Redegørelsen skal omfatte
Aristoteles' og
Galileis beskrivelse af det frie fald, en bestemmelse af afstandene
mellem klokkerne på
Gallileis
faldrende samt en omtale af den betydning, forskellen mellem de to
beskrivelser havde for
udviklingen af det
nye verdensbillede i renæssancen.
2. Renæssancen
Med udgangspunkt i
de tre billeder på bilagene (byzantinsk, Giotto, Piero della
Francesca) skal du gøre rede for udviklingen af
centralperspektivet, for matematikkens rolle i denne udvikling og for
malermetodens betydning for forandringerne i naturvidenskaben. Din
redegørelse skal omfatte nogle af grundreglerne for
perspektivet og deres matematiske begrundelse.
|
8. Til Rom i historie og dansk (2.g) |
 |
Tema: Kunst-
og mentalitetshistorie
Formål
Eleverne skal
kunne bestemme typiske eksempler på den italienske renæssances
og baroks bygningskunst og billedkunst. De skal være bekendt
med de væsentligste stilelementer i dem begge, de større
periodeinddelinger og disses historiske kontekst samt renæssancens antikke forudsætninger. De skal opnå øvelse i at
behandle bygningsværker som ikke-skriftligt materiale til
samtidens åndelige og politiske forhold.
Sammenhæng
med den daglige undervisning
Ekskursionen blev
forberedt i fagene dansk og historie. I historie var emnet
"Renæssance og barok i Rom" og i dansk "1800-tallets
dannelsesrejse". Emnet i historie knyttede sig til den del af
pensum, der behandlede tidsafsnittet "tiden indtil ca.1750"
efter bekendtgørelsens krav om "overblik og
sammenhæng" og "ikke-skriftligt" materiale.
Faglig forberedelse
I
historieundervisningen i 1.g havde klassen stiftet bekendtskab med
centrale træk i klassisk og middelalderlig bygningskunst i
tilknytning til undervisningen i renæssance og barok.
I 2.g blev der
gennemgået ekskursionsrelevant billedmateriale støttet
af lærebogsstof, herunder et kompendium i Roms historie i
hovedtræk samt kunsthistorie ca. år 1400-1700. Periodens
bredere europæiske historie blev inddraget i det omfang, den
påvirkede byens udvikling. Værker fra Roms oldtid var
tidligere behandlet med henblik på at kunne inddrages til
besvarelse at opgaver på stedet. Eleverne udarbejdede efter
ekskursionen et skriftligt materiale, som også blev
bedømt i faget dansk.
Indholdsbeskrivelse
Læreren
havde samlet nogle "buketter" af kulturelle levninger, der
lå i overkommelig indbyrdes afstand, så de kunne nås
til fods inden for et "arbejdsmodul"
(formiddag/eftermiddag). I mindre grupper arbejdede eleverne ud fra
et opgaveark med 5-10 punkter.
Eksempel
på opgave på stedet:
Under emnet
"S. Andrea delle Valle" undersøgte eleverne kirkens
plan og stilart. De skulle desuden forklare, i hvilken historisk
sammenhæng den hører hjemme.
I Il Gesú
skulle eleverne give en dybtgående analyse af Gaullis
"Tilbedelsen af Jesu navn" (fresco i skibets loft).
Gruppernes arbejde
blev bearbejdet i nogle timer efter hjemkomsten.
Eksamensspørgsmål
Peterskirken og stilelementer
I løbet af
sin tilblivelse ændres Peterskirken fra en oprindelig
centralkirkeplan til det nuværende barok-anlæg.
-
Redegør for
overvejelserne bag den oprindelige plan (inddrag evt. andre
monumenter) og nævn de træk ved bygningen, der fastholder
(dele af) den.
- Vælg
selv 1-2 tilføjelser fra barokken og forklar udførligt
deres hensigt, virkemidler og den historiske situation, de belyser.
Bilag:
illustrationer i
kompendiet om renæssance og barok i Rom.
|
