|
|
|||||||
Du er
hér: startside > planlægning
|
|
Planlægningen:Ekskursionen forbinder den teoretiske indsigt fra undervisningen med den virkelighed, der findes på rejsemålet. Elevernes natur- og samfundsmæssige omverden bliver studeret på "gerningsstedet"; historiske steder, kunst- og kultursamlinger besøges; videnskabelige principper ses benyttet i praksis; og på sprogrejser trænes elevernes sprogfærdighed, ligesom de møder den kultur, som fremmedsproget er en del af. Udover sådanne overordnede formålsformuleringer er det vanskeligt at sige noget generelt om den enkelte ekskursions tema/formål og deraf følgende detailplanlægning. I så henseende er ekskursioner et individuelt foretagende, der kan variere meget fra rejse til rejse. Det afhænger bl.a. af: hvilket/hvilke fag og lærere, der rejser; hvortil der rejses; relevansen for bekendtgørelseskravene og eksamensbestemmelserne. Hertil kommer naturligvis det engagement og den iderigdom, som elever og lærere kan opvise i forbindelse med projektet. Iøvrigt vil det være naturligt at uddelegere opgaver og ansvar til eleverne, specielt når det drejer sig om den indholdsmæssige side af studierejsen, mens den praktiske tilrettelæggelse som regel hører til lærerens ansvarsområde. Der er tre trin i planlægningen: før, under og efter studierejsen. Og hvis man i grove træk skal skitsere planlægningsfasen, kan man mene, at følgende hovedpunkter bør gennemtænkes og præciseres:
Mht. selve ekskursionsindholdet - altså det egentlige dagsprogram - tilsiger al erfaring, at det er bedre at have et stramt og fyldigt end et løst og tyndt program.
I forbindelse med
planlægningen spørger eleverne utvivlsomt til hvor megen
fritid, de vil få på rejsen, ligesom man sågar kan
høre dem ytre ønske om en hel fridag! Men for det
første skal eleverne have valuta (= fagligt indhold) for
pengene. For det andet kan man jo også komme til at kede sig!
De dristige elever er ikke bange for på egen hånd at
bevæge sig rundt i en fremmed storby, hvorimod de knap så
modige måske hænger på hotellet og i realiteten
ønsker sig, at der var programsat langt flere aktiviteter. En
måde at imødekomme begge grupper på kan være
at gøre enkelte ture og arrangementer valgfrie, - og
selvfølgelig er det da i orden at lægge hele fridage ind
i programmet. Som tommelfingerregel kan man jo sige, at
ekskursionsprogrammet skal modsvare én skoleuge, hvorved det
bliver tilstrækkeligt at programlægge fem dage. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Det har undertiden været luftet som en god ide at etablere en "bank" bestående af tidligere ekskursionsplaner og -programmer; men det er aldrig blevet realiseret. Ekskursionsudvalget ligger inde med en del materiale, der tilflyder udvalget i tilknytning til ekskursionsansøgningerne, og i nogle tilfælde vil dette materiale kunne bruges som inspirationskilde. Men i mange tilfælde vil ekskursionsudvalget mere relevant kunne formidle kontakt til særlig berejste kolleger, idet der givet er kolleger, som er eksperter på bestemte destinationer. Rejsebureauerne tilbyder også deres assistance, f.eks. i form af bestilling af billetter til fodbold, teater m.m. Bureauerne kan ovenikøbet arrangere virksomhedsbesøg eller - hvad der er meget populært - skolebesøg. Men denne tjenesteydelse er selvfølgelig ikke gratis, så hvorfor ikke selv prøve at få kontakt med en fremmed skoleklasse med henblik på besøg! Internettet, samt e-mail/fax rummer gode muligheder for sådanne kontaktforsøg. Som bilag bringes et par eksempler på ekskursioner, der er planlagt efter følgende skabelon: tema, formål, faglig forberedelse, indhold, efterbehandling og eventuel eksamen. |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
© Copyright 1998-99 Rejsemanualen |
|
