|
Du er
hér: startside > elevadfærd
|
|
Elevadfærd
på studierejsen:
"Skik
følge eller land fly!".
Dette fyndord kan tjene som relevant indledning til nogle
bemærkninger om elevernes adfærd på studierejsen.
Selvom det flere steder i det foregående er blevet pointeret,
at ekskursioner er at sammenligne med undervisning, der blot er lagt
uden for skolens rammer, vil man stikke sig selv blår i
øjnene, hvis man ikke erkendte, at for nogle elever har
ekskursionerne en aura af fest og ballade. Lad os derfor løfte
den moralske pegefinger! - og slå fast, at på
studierejsen må der være en klar sondring imellem arbejde
og fritid, og i arbejdstiden hersker i princippet de samme
ordensregler og disciplin som hjemme på skolen.
Mødepligten gælder selvfølgelig ubetinget; - og
et grelt eksempel: når ingen kunne drømme om at gå
rundt på GG med en bajer i hånden, hvorfor så tro
at dette er i orden under en sightseeing på Akropolis?
Selvfølgelig
er vore elever voksne mennesker. De går i hvert fald ikke
længere i folkeskolen, hvor der f.eks. findes klare
forbudsregler imod alkohol- og øldrikkeri på lejrskoler.
Vore elever må derfor i fritiden have en vis frihed til diverse
fornøjelser; men på den anden side har de også et
ansvar for, at deres opførsel ikke generer andre, og at
eksempelvis anvisninger fra lærere og hotelpersonale om en mere
afdæmpet adfærd respekteres.

Som
menneske/lærer kan man naturligvis være mere eller mindre
tolerant overfor andres opførsel.
Men hvis man
vil undgå, at eleverne på studierejsen skejer for meget
ud, kan man forinden gøre meget hjemmefra.
|
|
 |
|
Som bilag bringes en skrivelse,
som Team Travel en gang rundsendte til rejseklasserne. Med
titlen: "Den
lille forskel - - - på dansk og udenlandsk mentalitet"
opfordres der på det kraftigste til god opførsel på
rejsemålet, - ellers falder fars hammer (sic!). |
|
|
 |
For det
første forholder det sig således, at der findes
bestemte rejsemål, rejseperioder, transportformer m.m., der i
særlig grad lægger op til udsvævende
livsførelse. Derfor kan man så at sige sondere
terrænet ved at snakke med kolleger, der har erfaringer med de
pågældende forhold. F.eks. vil det på det
nærmeste være at invitere til problemer, hvis man
vælger at køre med "gymnasietoget" til Rom. -
Gymnasietoget er et særtog, som DSB indsætter for at
transportere danske/nordiske skoleklasser til Rom, og forholdene om
bord gør det nærmest sammenligneligt med en
kimbrerhær, der drager hærgende ned igennem Europa.
Særtoget kører i uge 41, - netop vores rejseuge i
efterårssemestret - , hvor der er højtid for
ekskursioner til Rom; således hedder det i denne uge ikke: den
spanske, men den danske trappe! Hvis man alligevel insisterer på
at besøge Rom i denne periode, men vil undgå de
ubehageligheder togturen kan medføre, og eventuelt forhindre
at rejsen fra første færd løber af sporet -
billedligt talt, kan man jo vælge bus- eller flytransport i
stedet for tog. |
|
|
  |
For det andet
bør man for sig selv, - og de to rejselærere imellem - ,
gøre sig meget klart, hvor éns grænser går
mht. acceptabel/uacceptabel elevadfærd.
Derefter bør man overfor klassen eksplicit definere disse
grænser, samt præcisere konsekvenserne ved brud på
regler og henstillinger. I værste fald kan der blive tale om at
hjemsende en elev, der på det groveste bryder de opstillede
regler. Nogle anvender den praksis at nedfælde et helt
ordensreglement på papiret, samt evt. dernæst lade
eleverne med en forpligtende underskrift signere denne form for aftalekontrakt. |
|
|
   |
Det tredje som
man også kan gøre hjemmefra, er at undervise eleverne i
de fremmede landes og befolkningers anderledes normer og skikke. At
der sydpå hersker en anden moralkodeks ifm. indtagelse af
alkohol, er vistnok velkendt for alle. Ofte er det dog ikke kun
drikkevanerne, men i lige så høj grad elevernes
spise(u)vaner, der kan virke provokerende, så derfor: Lad dog
eleverne spise på Burger King o. lign., hvis alternativet er,
at de med himmelvendte blikke skal sidde og nedgøre den lokale
og fremmedartede kost. Ved rejse i muslimske lande er det ikke kun
drikke- og spisevaner, man skal betænke. Det kan være et
helt studium i sig selv at sætte sig ind i disse landes kultur
og fremmede livsformer, hvilket der oven i købet kan være
god grund til, idet man ellers kan komme ud for, at
lokalbefolkningen temmelig håndfast docerer den indledende
doktrin for én: "Skik følge eller land fly!". |
|
|
|
|
|