|
|
|||||||
Du er
hér: startside > beslutningsproces
|
|
Beslutningen om studierejse:Beslutningsprocessen, der fører frem til studierejsen, indledes undertiden ved, at de nye elever tidligt efter deres skolestart bringer emnet på bane. Eleverne kender måske på forhånd til GG´s traditioner for ekskursioner og studierejser; eller også hører de snart "gode historier" fra ældre klasser, der livligt kommunikerer deres rejseoplevelser videre. Som lærer kan man således af og til føle sig presset til at gå i gang med beslutningsprocessen. I sagens natur er afholdelse af ekskursioner, herunder studierejser til udlandet, dog trods alt en frivillig sag. Ingen lærer kan pålægges at arrangere en sådan ekskursion. Og ingen klasse har et absolut krav på at komme på en sådan ekskursion. Alligevel kan man lige så godt tage tyren ved hornene, - hvilket vil sige at lade initiativet komme fra lærerside. En hensigtsmæssig fremgangsmåde skal i det følgende ridses op:
Det bør være én bestemt lærer, som regel klasselæreren, der tager spørgsmålet om studierejse op med klassen. I første omgang må læreren give eleverne en grundig orientering om de regler og den praksis, der gælder på området. I og for sig er der ikke noget til hinder for at ekskursionsreglerne, såvel som f.eks. sygdomsafbestillingsaftalen, udleveres i fotokopi. Ved førstkommende lejlighed kan de samme informationer gives til klassens forældre, hvilket for 1.g´ernes vedkommende kan ske ved det forældremøde, der almindeligvis afholdes i september/oktober måned. På et tidspunkt indkalder klasselæreren til møde for klassens lærere med henblik på konstatering af, hvilke fag/lærere der kunne tænke sig at tilbyde klassen en studierejse. Hvornår det er tiden at gå i gang, kan variere en del; men almindeligvis begynder processen for alvor i forårssemestret for både 1g og 1 HF, idet ansøgningsfristen for oktoberrejserne er d.1.maj. Dette koordinationsmøde skulle gerne ende med konsensus omkring, hvilket - eventuelt hvilke - rejsetilbud, der skal fremsættes overfor klassen. Hvis ingen lærer er interesseret, bliver der ingen studierejse. Hvis eleverne ikke er interesseret i det (de) givne tilbud, som der er opnået enighed om i lærergruppen, kommer eleverne heller ikke af sted!
Den skitserede procedure foreskriver m.a.o., at klasselæreren koordinerer rejsetilbudet, - ikke for at klasselæreren så også automatisk bliver rejselæreren, men snarere for at sikre en åben og regulær beslutningsproces, for når lærergruppen har truffet sin beslutning, påhviler det de implicerede lærere at sikre, at den nødvendige koordinering sker. Det kan måske opleves som et dilemma, at eleverne på den ene side skal betale de mange penge og den fulde pris for en rejse, som de på den anden side tilsyneladende ikke har megen indflydelse på, jf. ovennævnte ret rigoristiske formulering. Men igen skal det fremhæves, at der er tale om en studierejse med et fagligt indhold, hvorfor det er ret og rimeligt, at det netop er en faglig kompetent lærer, der stiller forslag om ekskursionsmål og ekskursionsindhold. Det er i det hele taget vigtigt overfor klassen at forfægte synspunkterne om faglighed og, at ekskursionsindholdet indgår som en del af eksamenspensum. Hvis der helt og aldeles gives køb på disse principper, kan studierejserne komme til at ligne et "rejse-supermarked". I klassediskussionen bør læreren derfor med standhaftighed afvise alskens usaglige argumenter à la "i dette og hint land (muslimsk) må man ikke drikke øl" eller "i den og den by er diskotekerne alt for dyre". Hvis underlødige synspunkter af denne art får lov til at stå uimodsagte, kan der skabes en negativ stemning imod ellers fortrinlige rejseforslag. Af og til hører man med beklagelse, at kolleger har måttet opgive særdeles spændende og lærerige studierejser, fordi klassen har afvist forslaget på ovennævnte facon. Hér er det så, at man må sige, at en større standhaftighed i nogle tilfælde kunne være formålstjenlig, og at man i hvert fald ikke - straks ens forslag møder modstand - reagerer ved at give los for: "så er der frit valg på øverste hylde"! Læreren kan naturligvis ikke regulere, hvad elevsnakken går på mand og mand imellem. Det er trods alt heller ikke hensigten at manipulere ét ganske bestemt forslag igennem. Bemærkningerne ovenfor skal læses som en opfordring til, at den koordinerende lærer er en aktiv part i klassediskussionen og plæderer for lærergruppens rejseforslag som dét, klassen skal forholde sig til. Som regel er det muligt at komme langt, hvis man præsenterer eleverne for et grundigt gennemarbejdet forslag med præcise informationer af praktisk og økonomisk art, samt med klar angivelse af, hvad der skal være studierejsens formål og indhold. På denne måde træffes de fleste beslutninger helt gnidningsfrit og uproblematisk. Men når der ovenfor fokuseres en del på den negative side, dvs. på hvad, der kan gå galt i beslutningsprocessen, så er det fordi vi igennem tiderne har haft enkelte tilfælde, hvor alt i en klasse er gået galt. Der erindres f.eks. et tilfælde, hvor en klasse i realiteten afbrød samarbejdet med lærerne og helt og aldeles på egen hånd købte og betalte en charterrejse sydpå!! Noget sådant må naturligvis ikke forekomme!
Efterhånden er det kutyme, at der afholdes et forældremøde inden studierejsen. Det er i hvert fald nu hovedreglen, når det angår 2g´ernes stamklasserejse, mens det ikke sker så ofte, når det drejer sig om HF´ernes og valgholdenes rejser. Undertiden kan f.eks. økonomiske og sikkerhedsmæssige forhold tale for, at forældrene på et tidligt tidspunkt inddrages i selve beslutningsprocessen, således at den egentlige beslutning om rejsen træffes i et forum, hvor alle tre parter - lærere, elever og forældre - har mulighed for at ytre sig om projektet. Det siger sig selv, at forældregruppen ved enhver skolerejse bør orienteres, eventuelt i form af skriftlige informationer, der tilflyder hjemmene via eleverne. De fleste forældremøder afholdes som regel umiddelbart før, rejsen finder sted, og formålet med mødet er dermed mere af orienterende art. Klassen byder måske forældrene på et traktement, mens elever og lærere fortæller om: studierejsens formål og program, den faglige forberedelse i klassen og elevaktiviteter on location. Underholdningen kan bestå i forevisning af dias, samt eventuelt mere kreative indslag såsom dans, rollespil m.m. Lærerne må naturligvis sikre sig, at alle praktiske og økonomiske sider af studierejsen bliver belyst. Forældremødet kan også være en gunstig lejlighed til at gennemgå de adfærds- og ordensregler, der skal gælde på turen. Interessen for mødet plejer at være stor, og forældrene møder talrigt op. Obs.: Det ovenfor skitserede ideal af en beslutningsproces passer bedst på en standardrejse med en stamklasse og i mindre omfang på en holdrejse (se andetsteds om holdrejser). |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
© Copyright 1998-99 Rejsemanualen |
|
